Hannes dukkehus

Startside

Køkken

Spisestue

Dagligstue

Bad

Soveværelse

Børneværelse

Gårdhave

Graffiti

Info

 

 

 

Velkommen til mit soveværelse

   

Soveværelsesmøblerne er fortrinsvis købt hos Bonano, bøjle, saks,  målebånd, kam og håndspejl er fra Miniseum. Bilederne til venstre er fotos af mine børnebørn. Nina Ferlov har malet miniaturerne til højre. Skærmen, der er købt på Egeskov marked, er pyntet med glansbilleder. Gardiner, sengetøj, stolehynder og toiletbordsskørt er hjemmesyede. Strygejern og symaskine er fra Ulrikka.

Bemærk PC-musen, det er en lynlåsglider, bogen er fra Miniseum, de 5 Eifel (cigaretpakke fra 50-erne) er fra dukkehusmuseet i Hesselager. Vægspejlet er et forgyldt taskespejl, og papirkurven er bægeret fra en "lommelærke". Der er naturligvis papiraffald i kurven.

   

 

 

Toiletbordet er hjemmelavet. Det er en tom rougedåse med spejl, som er limet på en træklods. Skørtet er sat fast på klodsen med velcobånd. Derefter er der lagt en plexi glasplade over dåsen og bundet en sløjfe om skørtet.